Natlampe i træ og navneskilt med luftballontema
Et navneskilt og natlampe i træ i et, skabt med omhu og bæredygtighed i fokus.
Dette originale navneskilt er ikke kun et skilt, det er også en varm og beroligende natlampe. Med sine tre lag kan du tilpasse farverne, så de passer ind hjemme hos dig. Du kan også vælge at gøre brug af det udtryk, jeg har lavet på billedet, der åbner døren til historiens forunderlige verden af luftballontema.
Vælg dine favoritfarver eller gå efter det samme naturlige udtryk som vist på billedet. Hvis du vil have et produkt specielt til dig, kan du endda også selv vælge skrifttypen til navnet.
Forestil dig, at dit barn går til ro med en mild belysning inspireret af lufballonerne på himlen, hvor fuglene og lufballonerne flyver frit. Vores laserskårne navneskilt og natlampe er ikke kun bæredygtigt produceret i certificeret træ, men også skabt med kvalitet og omtanke. Vi forstår, hvor vigtigt det er at skabe et trygt og hyggeligt miljø for dit barn.
Giv dit barns fantasi frit spil med vores originale kombination af navneskilt og natlampe. Skab tryghed og tag et bæredygtigt valg hos Treend, hvor vi kombinerer byggemaskiner med omtanke for miljøet. Velkommen til en verden af kvalitet og omhu!
Om vores lamper
Vores lamper har været lang tid undervejs – men nu er de her!
Den lange proces har flere årsager. Først og fremmest har det været vigtigt for os at kunne fremskaffe reservedele; altså lampe, ledning og stik. Endvidere skulle de have kvaliteten til at holde i mange år fremover.
Det var centrum for vores søgen, at de reservedele, vi vælger, også kan bruges på børneværelser. Altså, at vi har gjort vores absolut bedste for at sikre, at børn ikke kan hænge fast og komme til skade i lampen. Alt dette uden at gå på kompromis med design og æstetik.
OG! Så var det vigtigt at sørge for, at vores lamper kan brandgodkendes. Casper, min mand, er uddannet elektriker, og sammen har vi lagt MANGE timer i at finde en løsning, som ikke bare kan godkendes af forsikringer, men som du også kan hænge op med ro i maven.
Til sidst har jeg arbejdet med at finde en løsning, som gør alle lampens reservedele udskiftelige. Så hvis lampen skulle gå ud, nogen river ledningen over eller man kommer til at hælde vand over stikket, kan man altid skifte reservedele, så man ikke behøver at købe en helt ny lampe.