Materialer

Missionen med treend er at skabe æstetisk og smuk boligindretning i bæredygtige materialer. Bæredygtigheden skal være så funderet i virksomheden, at det ikke handler om at mine kunder skal gå på kompromis med hverken æstetik, kvalitet eller pris for at have mine bæredygtige designs i sit hjem.

fra drøm til realitet

Min drøm om originalt, tidløst design produceret i hjertet af Esbjerg

Treend kom til verden i oktober 2020, med tanken om at det skulle være en lille bibeskæftigelse, hvor mine kreative tanker fik frit spil i et bæredygtigt opsæt. Et break fra min dagligdag som webudvikler. Siden da er der løbet meget vand i åen og i dag er treend min primære beskæftigelse.
Jeg blev simpelthen bidt af en bæredygtig interiør myg – og siden februar 2021, har jeg ikke set mit tilbage. Små tanker blev til drømme og i dag har jeg et stærkt bæredygtigt set-up med designhjørne, showroom og produktion i Sædding, Esbjerg. Og jeg er slet ikke færdig endnu! Jeg har MANGE nye idéer til produkter, som ugentligt kommer op på shoppen.

Nyeste varer på shoppen

Designet med kærlighed, produceret med omtanke

Et lille overblik

Mine skridt mod et mere bæredygtigt treend

Som man også kan se på tværs at siden, fra forsiden til de enkelte produktsider, lægger bæredygtighed mig meget på sinde. Vi skal passe på vores eget og hinandens miljø, så verden bliver ved med at være et dejligt sted at være.

Bæredygtigt træ

Mine Eg- og valnødplader er lavet med FSC Certificeret finér, mens mine poppelplader kommer fra bæredygtigt europæisk skovbrug.

Grøn el

Hele mit showroom, designhjørne og produktion kører i dag på grøn el fra Jysk Energi. Certifikatet kan du se i bunden af hjemmesiden.

Bæredygtige kasser

Jeg gør altid mit bedste for at finde de mest bæredygtige forsendelseskasser. Normalt er de lavet af 100% FSC Certificeret pap.

CO2 kompenseret

GLS sikrer, at mine forsendelser er CO2 kompenseret. Jeg vælger desuden at aflevere i pakkeshop i stedet for give dem et ekstra stop på vejen.

LED Belysning

Både i showroom, designhjørne og produktion har jeg installeret LED belysning, så de trækker mindre el når de er tændt.

El bil

Nogle gange leverer jeg selv bestillinger. Når jeg gør det, er det i min el-bil, som også er ladet op på grøn strøm.

Mine designs i danske hjem

Stueindretning


Den fineste stueindretning med mit monstera vægsæt, whisky bar med en blanding af curly skrift og skriv selv bogstaver, det store fad, medium fad og bordflaget.
Stue


Et smukt naturligt danmarkskort i et farverigt hjem med den fineste grønne vægfarve er et pragteksempel på kombinationen af farver og natur i hjemmet.
Børneværelse


En fin lille fe og svampe over sengen sammen med pigens navn i vores skriv selv tekst, passer smukt ind i dette farverige børneværelse.
Køkkenopbevaring


Min kasse med fingertappet samling bliver her brugt til opbevaring af olier, eddiker o.l. ved siden af kogepladen. Så fint et brud med det ellers sorte og hvide.

Lad os gå i dybden

Hvordan beviser jeg pladernes bæredygtighed?

Hvor kommer mine plader fra?

Jeg køber eksklusivt mine plader ved et anerkendt dansk agentur for en tysk producent - hobb. Hobb er internationalt anerkendt for at bruge og finde nye bæredygtige løsninger til sine produkter og produktion. Ligesåvel går de også højt op i at deres råmaterialer indkøbes fra bæredygtig skovdrift, arbejdssikkerhed og -vilkår.

Hvad er en FSC Cerficiering?

"Når du som forbruger eller virksomhed vælger FSC, er du med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra. Dette gælder, når du køber eller producerer produkter af FSC-certificeret træ - lige fra havemøbler og gulve til papir og emballager."
- https://dk.fsc.org/dk-dk

Finér er træ, der er skåret i 1mm lag,
så du bibeholder du den eksklusive naturlige skønhed

Jeg bruger både fineret MDF og krydsfinér, alt efter krav til produktet

MDF er en forkortelse for Medium Density Fibreboard. Det er en særlig kategori af træfiberplader. Fælles for træfiberplader er at de fremstilles af løv- eller nåletræ, som findeles til fiberstørrelse og samenpresses til plader med lim i en tør proces. Jeg bruger det, man kalder “Anvendelsesklasse 2” MDF, som tillader lejlighedsvis højere fugt (f.eks. i uopvarmede fritidshuse, garager o.l.). Det tillader dog ikke høj luftfugtighed, vind og vejr i længere perioder.

Krydsfiner er lavet af tynde lag af finer, der er limet sammen med åreretningerne på kryds. Fremstillingen af finér foregår ved, at der afskrælles tynde lag af en roterende træstamme. 
Stammerne blødgøres forinden ved vandlagring eller kogning. Finérlagene bliver limet sammen sådan at fiberretningen i en finér altid står vinkelret på fiberretningen i mindst en nabofinér. De skiftende fiberretninger skaber et plademateriale med meget stor stabilitet og holdbarhed både på langs og tværs af pladens retning.
Når du ser et produkt i krydsfinér, kan du så vide 2 ting:

1. Det kan anvendes udendørs* og indendørs
2. Finéren er bæredygtig

*Min lille kommentar til at bruge mine produkter udendørs er, at jeg leverer mine produkter i ubehandlet træ. Derfor taget det sol, vind og vejr til sig, som man kender det med nye terrassemøbler. Jeg anbefaler derfor, at man giver dem en god udendørs behandling, hvis man vil have et smukt produkt i mange år.